Gør en god handel online på DBA

Gør en god handel online på DBA

Fra papiravis til online markedsplads

Danskerne elsker at handle med brugte ting. Cykler, barnevogne, møbler, og hvad der ellers måtte fylde op i skuret bliver gerne solgt videre til en god pris. Dette udnyttede erhvervsmanden Karsten Ree, da han lancerede Den Blå Avis i 1981. Avisen blev sådan en succes, at Karsten Ree med tiden er blevet en af Danmarks rigeste mænd. Efter 14 år fik papiravisen en online udgave, der med tiden har udkonkurreret den oprindelige avis af papir. Denne populære online markedsplads, DBA, finder du i dag på dba.dk.

En god handel er godt for klimaet

På dba.dk finder du som sagt alle de brugte ting, som du lige står og mangler. Du klikker dig bare ind på hjemmesiden, hvor alle de brugte ting står i kategorier. Dermed får du et godt overblik, der hurtigt leder dig hen til det, du er på udkig efter. Og når du så har fundet det, du ønsker at købe, kan du minde dig selv om, at du ikke bare gør noget godt for din pengepung. Ved at tingene genbruges, gør du nemlig også noget godt for klimaet. Jordkloden kan nemlig ikke blive ved med at tage det overbrug, som vi mennesker har udviklet. Så når du handler brugte ting på DBA, sparer du naturen for de resurser, der ellers skulle bruges på at fremstille nye ting.

En brugt barnevogn kan sende jer sydpå

Flere og flere har indset, at det er tåbeligt at købe for eksempel en helt ny barnevogn, der kun skal bruges nogle få år. Hvis du i stedet køber en brugt barnevogn, kan du gemme det, du sparer, og senere tage dit barn med ud på en oplevelse i verden. Og mon ikke dit barn hellere vil med en tur sydpå fremfor at ligge i en barnevogn, der har kostet en halv månedsløn. Mange vælger i hvert fald at gøre en god handel på dba.dk og så bruge de sparede penge på nogle virkelig gode oplevelser.